PodcastsWissenschaftVidenskab fra vilde hjerner

Videnskab fra vilde hjerner

Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
Videnskab fra vilde hjerner
Neueste Episode

83 Episoden

  • Videnskab fra vilde hjerner

    Derfor er motion medicin – Bente Klarlund Pedersen, læge, kortlægger musklernes skjulte samtale med kroppen

    27.06.2026 | 29 Min.
    Fysisk aktivitet handler langt fra kun om at holde vægten. Det er en stor misforståelse, siger Bente Klarlund Pedersen. Bevægelse er en forudsætning for at holde kroppens organer raske – ikke mindst hjernen.

    Hun forsker i, hvordan fysisk træning kan bruges som medicin, og hvorfor den virker. For hvad sker der egentlig i kroppen, når vi cykler, løber, går eller træner? Og hvordan kan en muskel påvirke immunsystemet, stofskiftet, leveren, fedtvævet, blodkarrene, tarmen og hjernen?

    Bente Klarlund Pedersen er professor i integrativ medicin, overlæge på Rigshospitalet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Her arbejder hun med translationel forskning: fra celler, mus og molekylærbiologi til mennesker og patienter med blandt andet diabetes, KOL, hjertekarsygdom, overvægt og cancer.

    Hør Bente Klarlund Pedersen fortælle om sit store forskningsgennembrud: Opdagelsen af, at musklen fungerer som en kirtel. Når muskler arbejder, frigiver de hormonlignende stoffer, såkaldte myokiner, som sender signaler rundt i kroppen. Det er en af forklaringerne på, at fysisk aktivitet ikke bare træner ben og arme, men påvirker hele organismen.

    Mange kender Klarlund fra hendes populære bøger og sundhedsbrevkasse i Politiken, men i dette afsnit tager hun os med ind i sin forsknings maskinrum: forsøgspersoner på cykler, katetre i vener og arterier, muskelbiopsier og elektrisk stimulerede muskelceller i petriskåle. 

    Snør løbeskoene og hør, hvordan motion – også meget lidt af det – kan erstatte medicin. 

    ˚

    BENTE KLARLUND PEDERSEN er professor i integrativ medicin, overlæge dr.med. og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. Hun er forfatter til over 700 videnskabelige artikler og en lang række populærvidenskabelige bestsellerbøger, senest ’Klarlund og Kandis på kur – forever’ (Gyldendal 2025). Bente Klarlund Pedersen har modtaget en lang række priser, bl.a. Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris (2005), Rosenkjærprisen (2010), Søren Gyldendal Prisen (2021) og Årets Æreshåndværker (2023). 

    Følg arbejdet på Klarlund Pedersens forskningsscenter på aktivsundhed.dk – her kan du også melde dig til Kandiskuren!

    VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
    Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
    Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
    Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
    Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
  • Videnskab fra vilde hjerner

    [FRA ARKIVET] Flertalsdemokrati: Er du beskyttet nok mod staten? – Marlene Wind, samfundsforsker, om hvordan vi reelt har fordelt magten i Danmark

    31.10.2025 | 29 Min.
    [FRA ARKIVET: GENHØR VORES MEST LYTTEDE AFSNIT] Vi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger på sin data: Meget få danskere lægger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er en helt unik mulighed for at få prøvet sine rettigheder i retssystemet. Nærmest ingen danskere og de færreste politikere er bevidste om muligheden, fortæller Wind, og danske advokater svarer i en undersøgelse, at borgeren næppe ville få danske domstole til at bringe en sag videre til EU-domstolen – en kultur, de skandinaviske velfærdsstater står ret alene med i et Europa, hvor domstolene ellers står stærkt overfor parlamenterne. 
    Marlene Wind undersøger i sin forskning, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den måde, vi blev demokratier på – særligt efter 2. verdenskrig – og så vores villighed til at acceptere det europæiske samarbejde og især EU-rettens forrang. 
    Marlene Wind argumenterer for, at ja, det betyder meget – og at det danske flertalsdemokrati, hvor domstole spiller en meget lille rolle, og parlamenternes flertal betyder alt passer meget dårligt til det konstitutionelle demokrati, som kom til at karakterisere resten af EU efter 2. verdenskrig. For der er forskel på, om magtens tredeling handler om magtadskillelse eller om magtbalancering, som hun siger.
    Hør også Marlene Wind ­­– der er professor i ret og politik ved Institut for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet og ved Juridisk Fakultet samme sted – forklare, hvilke konsekvenser vores flertalsdemokrati har og kan få for den enkeltes rettigheder og forholdene for mindretallet, og hvorfor hun peger på Tyskland som det mest velfungerende demokrati pt. En episode, der er velegnet til at puste liv i samtalen omkring snart sagt ethvert (familie-)frokostbord.
    Denne episode blev sendt første gang 23. december 2023.
    *
    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Marlene Wind
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang 
    Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
  • Videnskab fra vilde hjerner

    [FRA ARKIVET] Fri vilje eller tarmflora: Hvad styrer os? – Tom Gilbert, evolutionsbiolog, om at opdage nye sammenhænge i fortællingen om livets udvikling

    24.10.2025 | 31 Min.
    [FRA ARKIVET: GENHØR VORES MEST LYTTEDE AFSNIT] Hvorfor er herreløse katte ikke kælne? Hvordan blev fortidens ulv til nutidens tamhund? Og hvorfor synes din franske bulldog, at du er toppen, men knurrer af din nye kæreste? Svaret findes tarmens mikrobiom, og det er lige dele ’WTF?!’ og ’Nå ja, dét giver mening’ at høre Tom Gilbert fortælle om. 
    Den Oxford-uddannede evolutionsbiolog forsker i sammenhængen mellem mikrober og deres værtsorganismer, altså de dyr, som mikroorganismerne lever i. For man ved nu, at tarmflora ikke bare hjælper sin vært med at omsætte føde – det er derfor en grib kan spise pilråddent kød uden at blive forgiftet – den påvirker også værtens udseende, helbred og adfærd. Men hvor meget? 
    Hør også Tom Gilbert – der er professor i evolutionær genforskning ved  GLOBE Institute på Københavns Universitet – fortælle om de vilde perspektiver i hans arbejde, fra personaliseret medicin til adfærdsregulering af mennesker, og hvorfor nye forklaringsmodeller kan møde modstand. 
    Denne episode blev sendt første gang 23. juni 2023.
    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Tom Gilbert
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang 
    Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
  • Videnskab fra vilde hjerner

    [FRA ARKIVET] Vores fremtid ligger gemt i fortidens skeletter – Eske Willerslev, DNA-forsker, om de svar vi kan finde i en kindtand

    18.09.2025 | 30 Min.
    [FRA ARKIVET: GENHØR VORES MEST LYTTEDE AFSNIT] Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvikler livet sig, og hvor meget kan det tilpasse sig? Afgørende viden på en klode i forandring.
    Hør også Eske Willerslev – der i dag er professor ved universiteterne Cambridge og København – forklare, hvorfor han elsker at være i pionérfasen, selvom det betyder, at han går i verdenspressen med konklusioner, der senere viser sig at være forkerte, og om hans vision for det ultimative genom-datasæt.
    Denne episode blev sendt første gang 9. september 2022. 
    *
    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard
    Gæst: Professor Eske Willerslev
    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo
    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. 
    Videnskabsår22 var støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.
  • Videnskab fra vilde hjerner

    Folkesundhed i nye rammer – Naja Hulvej Rod, epidemiolog, om at forstå komplekse problemer med systemtænkning, nye samarbejder og Danmarks verdensberømte dataregistre

    31.03.2025 | 28 Min.
    Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at finde én forklaring og én løsning ikke længere rækker. Hvordan stiller man overhovedet de rigtige spørgsmål, når virkeligheden er kompleks?
    Professor i epidemiologi, Naja Hulvej Rod, leder et nyt center ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor forskere fra biologi, sociologi og statskundskab går sammen om at udvikle en ny forståelsesramme. De trækker på teorier og metoder fra helt andre videnskaber, bygger nye datainfrastrukturer og arbejder fysisk sammen for at udvikle fælles sprog og perspektiver. Forskningen på Copenhagen Health Complexity Center handler ikke bare om at finde årsager, men om at forstå mønstre og dynamikker på tværs af hele livsforløb – og det kræver, at man stiller helt nye typer af spørgsmål.
    Nye metoder og forståelsesrammer er eftertragtet langt ud over folkesundheden: De kan bruges til at analysere komplekse problemer i alt fra klima og uddannelse til luftforurening og medicinudvikling, og internationale forskere banker allerede på for at samarbejde – for i Danmark har vi noget særligt: Data på hele befolkningen, som gør det muligt at teste teorier, andre kun kan formulere. 
    *
    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Naja Hulvej Rod, Københavns Universitet
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
    Producer: Jacob Staehelin
    Assistent: Andrea Vang 
    Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

     

    VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
    Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
    Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
    Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
    Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Weitere Wissenschaft Podcasts
Über Videnskab fra vilde hjerner
Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når professor i astrofysik Anja C. Andersen og redaktør Mette Holbæk taler med topforskere fra alle felter om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag. Denne sæson af serien er produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Podcast-Website

Höre Videnskab fra vilde hjerner, Quarks Daily und viele andere Podcasts aus aller Welt mit der radio.at-App

Hol dir die kostenlose radio.at App

  • Sender und Podcasts favorisieren
  • Streamen via Wifi oder Bluetooth
  • Unterstützt Carplay & Android Auto
  • viele weitere App Funktionen
Rechtliches
Social
v8.10.7| © 2007-2026 radio.de GmbH
Generated: 7/1/2026 - 4:38:08 AM