Videnskab.dk Podcast

Donald Trump har planer om en såkaldt Golden Dome - et forsvarssystem, der kan beskytte det amerikanske luftrum. I den plan spiller Grønland en væsentlig rolle, som har fået danske politikere til at lægge en ny plan for det danske forsvar i Arktis.
42 milliarder har den danske regering besluttet at bruge på oprustning. Men hvad skal pengene bruges til, og hvorfor netop nu?
Hvad dækker det over, når regeringen melder ud, at det danske forsvar nu skal forsvare og afskrække, hvor de tidligere kun har skulle overvåge regionen?
I syvende afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis stiller vi skarpt på Trumps planer om the Golden Dome, den danske oprustning i Arktis og dens betydning for relationen til USA. 
I studiet har vi institutleder for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Kristian Søby Christensen sammen med vært, journalist og forfatter Martin Breum.
I podcasten bliver vi klogere på den militære trussel fra Rusland og dermed forståelsen af den trussel amerikanerne står overfor. Derudover sætter vi luppen på den danske forsvarsstrategi og dykker ned i, hvad den konkret betyder for danske soldater i Arktis. 
Lyt med, og oplev, hvordan hvordan Danmarks forsvarsstrategi i Arktis udvikler sig – med alliancen til USA som bagtæppe. 
Læs mere her
Medvirkende
Gæst: Kristian Søby Christensen, Institutleder for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet
Vært: Martin Breum 
Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau 
Projektleder: Jakob Gottschau
Producer: Johanne Hoffmeyer 
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza 
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

Har du under en hedebølge eller efter et voldsomt skybrud mærket overvældende bekymringer for klimaet? 

Er negative følelser omkring klima meningsløse - eller kan de hjælpe os med at handle?

For Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har litteraturen åbnet et nyt perspektiv: romaner der kan omsætte vores følelser omkring klimaet til handling. Hun dykker ned i genren klima-gys - bøger, hvor klimakrisen bliver sat på spidsen og universer skildres i en detaljegrad, der kan give de fleste voldsomme kropslige reaktioner. 

Men netop de fysiske oplevelser, vi kan få fra fiktionen, kan øge vores motivation til at handle på klimaangsten, mener Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard.

For at demonstrere det sætter hun sine studerende til at læse en novelle, der beskriver en verden, hvor kroppe bliver genbrugt som materialer til sweatre, lamper, møbler, smykker. De studerende er ved at brække sig og undrer sig over, hvorfor de skal læse noget så frastødende. Men Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard har en særlig agenda: at lade litteraturen give os et rum til at mærke krisen, forstå vores følelser og bruge dem konstruktivt.

Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Agnethe Brounbjerg Bennedsgaards essay hedder: Jeg læser mig gennem klimakrisen og har opdaget, at gysere hjælper

Du kan læse essayet her

Medvirkende

Forsker, forfatter og oplæser: Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af
Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Måske er svinelort ikke noget, du tillægger en stor værdi. Måske er det primært en lugt, du forbinder med at være på landet. For andre kan den dog have enorm betydning.

For ‘Pig-Pooh-Patrick’ ændrer en opdagelse i dansk svinelort hele hans forståelse af liv. Patrick Munk er mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet.

En dag bliver han ringet op af sit store forskeridol, Jillian Fiona Banfield fra Australien, der er interesseret i et samarbejde pga. Patricks forskning i afføring fra danske grise. Det var også her, Jillian fandt på øgenavnet ‘Pig-Pooh-Patrick’.

Så han rejser til Australien, nervøs for at møde sit idol og de to indgår i et intenst samarbejde i jagten på nye fund. 

Men hvad er det dansk svinelort kan fortælle os? Hvad er det, der får Patrick Munk til at se verden i et nyt lys? Og hvorfor bliver dét at lave fejl et vigtigt fremskridt for ham? 

Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Patrick Munks essay hedder: Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af liv

Du kan læse essayet her

Medvirkende

Forsker, forfatter og oplæser: Patrick Munk, mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af

Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Er du til smooth jazz, hård metal eller bare en god banger, som man kan rocke til på dansegulvet? 

Så er det ikke helt tilfældigt. Din musiksmag er nemlig noget, der formes og påvirkes af flere faktorer lige fra vores alder, vores evne til at forstå rytmer og de oplevelser og følelser, som vi knytter til musik vi hører.

Hvordan et bestemt minde, hvor man har lyttet til et stykke musik og oplevet nogle særlige følelser i forbindelse med det, er noget Peter Vuust kender til. Han er professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.

Da han som 13-årige får et Beatles-album af sin far, der ellers kun lytter til klassisk musik, bliver lyden af ‘Abbey Road’ et soundtrack, der kører på repeat og siden følger ham langt op i voksenlivet. 

Men hvad er det, der afgør, at nogle musiknumre følger os gennem hele livet? Og hvad er det, der bestemmer, om vi finder et stykke musik godt og et andet skidt? 

Altså hvad er det, der i bund og grund skaber vores musiksmag. Det beslutter Peter Vuust sig for at finde ud af bl.a. ved at MR-scanne folks hjerner, mens de lytter til dansevenlig musik. 

Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Peter Vuusts essay hedder: Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger nogle sange os gennem hele livet

Du kan læse essayet her

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af

Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Medvirkende

Forsker, forfatter og oplæser: Peter Vuust, professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Musik: 

‘Still Crazy’ – James Brown (1974), Polydor Records

‘Get Up (I Feel Like Being a) Sex Machine’ – James Brown (1970), King Records

Er du pro gamer, der grinder XP, mens alle andre sover? Eller er gaming en verden, hvis portal du aldrig er trådt igennem? 

Særligt forældre kan bekymre sig om den verden, deres børn bliver suget ind i, når de spiller bag skærmen. For er det sikkert, at lade sine børn færdes alene i online spiluniverser, hvor man kan støde på sexistiske chatfora og højreradikalisering? Og hvad hvis man faktisk ønsker at støtte sit barn i at spille, men ikke selv kender koderne ind i gamingens verden?

Det kender Helle Strandgaard Jensen alt til. Hun er barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet. Udover at forske i barndom, har hun selv stået foran sin 6-årige søn, der havde trådt sine første skridt i et computerspil. 

Hun er i tvivl om, hun skal lade ham spille selv eller forbyde det. Men hun vælger i stedet at lære at spille sammen med sin søn.

Udover at blive klogere på gaming, lærer hun gennem noget nyt i relationen til sin søn. 

Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Helle Strandgaard Jensens essay hedder: Da jeg skød min søn i nakken, forstod jeg for alvor glæden ved gaming

Du kan læse essayet her

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af

Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Medvirkende

Forsker, forfatter og oplæser: Helle Strandgaard Jensen, barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza